HJØRRING REVYEN OG PARKERINGSMULIGHED I SHOPPINGCENTRET METROPOL

Kære Revygæst

Lige straks skal du/I ind og se dette års Hjørring Revy.

For at det skal blive en rigtig god oplevelse er her lidt bonusoplysninger om parkering.

Da den offentlige parkeringskapacitet ved teateret er begrænset, har vi indgået en særaftale med Metropol Shopping Center, lige øst for teatret.

Revygæster kan parkere gratis i Metropol hvis følgende retningslinjer overholdes.
 
Indkørsel i Metropols parkeringskælder fra parallelvej øst for teatret skal ske efter kl. 17.00 på spilledagen. Bilen skal afhentes efter kl. 21.00, men inden kl. 23.00. Efter kl. 23.00 vil parkeringskælderen være aflåst, hvor efter bilen først vil kunne hentes næste dag efter kl. 07.00. Ved afhentning dagen efter revyaftenen, vil du modtage en parkeringsafgift. Hvis bilen IKKE er afhentet inden kl.23:00 vil det ikke hjælpe at ringe til vagten, som ikke kommer og lukker op. Parkering kan ske i de afmærkede båse - bilens nummerplade fotograferes ved ind- og udkørsel.

I parkeringskælderen vil der være skiltning, der viser den udgang, der er nærmest i forhold til teateret (længst væk fra indkørslen). Og der vil også være skiltning, der viser tilbage til parkeringskælderen.

Parkerer du ikke i Metropol er der stadig parkeringsmuligheder rundt om, se kortet på næste side. De blå afmærkninger viser parkering i umiddelbar nærhed til teateret, hvor de røde markeringer viser de største parkeringspladser i området i lidt længere afstand af teateret. Grøn markering angiver Metropols Parkering.

Ved du i øvrigt, at du kan køre gratis med tog og NT til/fra teateret? Du skal dog bestille en gratis transportbillet på https://www.ntbillet.dk/da/ og bruge NT rabatkoden: HjørringRevyen2025

Vi håber det bliver en rigtig god oplevelse at komme ind og se dette års forestilling. Tak fordi du/I købte billet.

Venlig hilsen

Hjørring Revyen